Syltede rødløg

  • 3 små rødløg
  • 150 ml klar eddike
  • 150 ml vand
  • 100 g sukker
  • 5-10 stykker hel allehånde
  • 5 peberkorn
  • 4 laurbærblade
  • 1-2 milde chili

Pil og skær rødløgene groft.

Skær stilk enden af chilierne. Del dem afhængig af størrelse.

Hæld eddike, vand og sukker i en lille gryde. Bring til kogepunkt.

Tilsæt løg, allehånde, peber, laurbærblade og chili og skru ned til simrestyrke.

Lad simre i 10 min.

Skold et patentglas imens løgene simrer.

Hæld alt indhold fra gryden i patentglasset, når det har simret i ca. 10 minutter.

Sæt på køl. Nyd i ugevis derefter, hvis de da ikke er spist længe inden 🙂