Penne all’arrabiata (stærk)

Ingredienser

  • 500 g penne (eller hvad der nu haves af lignende pasta)
  • 1200g tomater
  • 3 fed hvidløg
  • 8 peperoncino (små tørrede chilier)
  • 1 frisk stærk chili
  • 1 håndfuld persille, evt. bredbladet
  • 1 dl olivenolie
  • salt
  • peber

Forbered ingredienserne:

Hak hvidløg og persille. Knus peperoncini’erne. Flå tomaterne(Hæld kogende vand over dem, og træk skindet af). Skær tomaterne ud i tern. Del den friske chili i to(ved kun at dele i to, kan chili’en senere tages op når retten har fået nok smag).

Svits hvidløg i olivenolie til det er gyldent. Tilsæt det knuste peperoncini. Kom persille og tomaterne i.

Tilsæt salt og peber. Tilsæt den friske chili. Lad småsimre i min 10 min.

Kog pastaen i 2 minutter mindre end anvisningen på pakke. Lad pastaen “koge” de sidste 2 minutter i saucen, og server straks.

Opskriften er stærk, hvis man ikke ønsker helt så meget krudt, kan man uden problemer holde lidt igen med peperoncini, og helt droppe den friske chili.

Er man en lækkergris, kan man med god succes tilsætte lidt piskefløde + en halv mozzarella kugle skåret ud i tern til saucen.

image

imageimage

Jaja. Ved godt det ikke er penne på billedet, men konen havde købt noget pasta hun syntes så lækkert ud. Tsktsktsk.

Skriv et svar